L 168 Forslag til lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.

(Bemyndigelse til at vedtage national kontrol med eksport af visse produkter med dobbelt anvendelse og indførelse af straffebestemmelser i forbindelse med den nye nationale kontrol og eksport til våbenembargolande).

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet
Lovforslaget har til formål at styrke dansk kontrol med visse produkter og teknologier med dobbelt anvendelse, dvs. kontrol med produkter, som kan anvendes til både civile og militære formål. Det skal ske ved at indføre bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om en national kontrolliste med produkter med dobbelt anvendelse. På den måde vil produkterne blive omfattet af krav om tilladelse ved eksport ud af EU.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Kim Aas (S), Louise Elholm (V), Betina Kastbjerg (DD), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Lars-Christian Brask (LA), Charlotte Bagge Hansen (M), Trine Pertou Mach (EL), Helle Bonnesen (KF), Katrine Robsøe (RV), Nick Zimmermann (DF) og Sascha Faxe (ALT)