L 136 Forslag til lov om ændring af lov om social pension.

(Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder med opskoling).

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet
Lovforslaget justerer anciennitetsberegningen for tidlig pension, så perioder under opskoling eller obligatorisk ulønnet praktik på en su-berettigende uddannelse med løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning medregnes. Det giver de berørte personer mulighed for at anmode om genoptagelse af tidlig pension og inkluderer også mindre ændringer i terminologi og regulering af tidlig pension over årsskiftet.

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på "Aftale om en ny ret til tidlig pension" af 10. oktober 2020 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2024.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 89 (S, V, DD, SF, M, EL, DF, ALT og UFG), imod stemte 19 (LA, KF og RV), hverken for eller imod stemte 1 (Lars Boje Mathiesen (UFG)).
Partiernes ordførere
Jens Joel (S), Lars Boje Mathiesen (UFG), Kim Valentin (V), Karsten Hønge (SF), Karin Liltorp (M), Kim Edberg Andersen (DD), Sólbjørg Jakobsen (LA), Dina Raabjerg (KF), Victoria Velasquez (EL), Katrine Robsøe (RV), Nick Zimmermann (DF) og Torsten Gejl (ALT)