L 132 Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2027.

(Konsekvenser af aftale om reform af personskat af 14. december 2023 m.v.).

Af: Finansminister Nicolai Wammen (S)
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet
Lovforslagets formål er at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2025, 2026 og 2027.

Forslaget følger af »Aftale om Reform af personskat« af 14. december 2023, som indebærer væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 91 (S, V, DD, Marianne Bigum (SF), Theresa Berg Andersen (SF), LA, M, KF, RV, DF og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 16 (SF, EL, ALT og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0. Ved en fejl stemte Marianne Bigum (SF) og Theresa Berg Andersen (SF) for forslaget.
Partiernes ordførere
Simon Kollerup (S), Hans Andersen (V), Henrik Frandsen (M), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Katrine Daugaard (LA), Dennis Flydtkjær (DD), Rasmus Jarlov (KF), Trine Pertou Mach (EL), Samira Nawa (RV), Mette Thiesen (DF) og Christina Olumeko (ALT)