L 101 Forslag til lov om opgradering af Øresundsbanen.

Af: Transportminister Thomas Danielsen (V)
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet
Forslaget skaber lovgrundlag for, at Sund og Bælt A/S kan projektere og anlægge følgende tre jernbaneprojekter. De tre projekter indgår i Infrastrukturplan 2035, og har det til fælles, at de alle har til formål at udvide kapaciteten på Øresundsbanen.

1) udvidelse af Københavns Lufthavn Station,
2) etablering af overhalingsspor ved Kalvebod
3) etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn Station.

Forslaget giver samtidig hjemmel til at foretage ekspropriationer og ledningsarbejder, samt at transportministeren kan fravige regler om støj og vibrationer i miljøbeskyttelsesloven og regler fastsat i relation til jernbaneprojekterne.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 110 (S, V, SF, LA, DD, M, KF, EL, RV, DF, ALT og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Thomas Jensen (S), Lars Boje Mathiesen (UFG), Peter Juel-Jensen (V), Sofie Lippert (SF), Kenneth Fredslund Petersen (DD), Peter Have (M), Ole Birk Olesen (LA), Jette Gottlieb (EL), Niels Flemming Hansen (KF), Stinus Lindgreen (RV), Nick Zimmermann (DF) og Christina Olumeko (ALT)