B 45 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et partnerskab, der skal sikre 5.000 nye friplejehjemspladser til danske ældre.

Samling: 2023-24
Status: 2. behandlet/Forkastet
Folketinget pålægger regeringen at nedsætte et partnerskab bestående af pensionsselskaber, kommuner og andre relevante aktører med henblik på at få etableret 5.000 nye friplejehjemspladser i Danmark inden 2028 og at tage de nødvendige skridt, herunder lovgivningsmæssigt, for at sikre de bedste rammer for, at partnerskabet kan lykkes. Partnerskabet skal sikre, at de nødvendige ressourcer mobiliseres, og at der skabes en koordineret indsats for at imødekomme det stigende behov for plejehjemspladser.
Forslaget blev forkastet. For stemte 37 (Mads Olsen (SF), Rasmus Lund-Nielsen (M), LA, DD, KF, RV, DF og UFG), imod stemte 70 (S, V, SF, M, EL og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 2 (ALT). Ved en fejl stemte Mads Olsen (SF) og Rasmus Lund-Nielsen (M) for forslaget.
Partiernes ordførere
Annette Lind (S), Hans Christian Schmidt (V), Kirsten Normann Andersen (SF), Karina Adsbøl (DD), Jan Carlsen (M), Katrine Daugaard (LA), Runa Friis Hansen (EL), Mette Abildgaard (KF), Pia Kjærsgaard (DF), Lotte Rod (RV), Pia Kjærsgaard (DF), Helene Brydensholt (ALT) og Kim Edberg Andersen (NB)