B 44 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en offerrådgivning i Grønland.

Af: Aaja Chemnitz (IA)
Samling: 2023-24
Status: Beretning afgivet
Tanken med beslutningsforslaget er at etablere en offerrådgivning i Grønland, der yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykker, og som bistår med vejledning om erstatning, psykologhjælp, advokatbistand m.m.

Grønlandsudvalget afgav den 21. februar 2024 beretning over beslutningsforslaget.

I beretningen tilkendegiver udvalget, at det er vigtigt, at der etableres en offerrådgivning i Grønland, som er tilpasset grønlandske forhold.

Udvalget pålægger i beretningen Justitsministeriet inden udgangen af indeværende folketingssamling at udarbejde en konkret plan for, hvordan der hurtigst muligt kan etableres en offerrådgivning i Grønland.
Partiernes ordførere
Camilla Fabricius (S), Louise Elholm (V), Karsten Hønge (SF), Kenneth Fredslund Petersen (DD), Nanna W. Gotfredsen (M), Carsten Bach (LA), Jette Gottlieb (EL), Merete Scheelsbeck (KF), Lars Boje Mathiesen (UFG), Alex Ahrendtsen (DF), Christian Friis Bach (RV), Helene Brydensholt (ALT), Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU), Aaja Chemnitz (IA) og Aaja Chemnitz (IA)