B 192 Forslag til folketingsbeslutning om revision af lov om vagtvirksomhed.

Samling: 2023-24
Status: 2. behandlet/Forkastet
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at nedsætte et udvalg, der inddrager de relevante parter fra vagtbranchen med henblik på at kunne fremsætte et lovforslag om revision af lov om vagtvirksomhed, der skal sikre, at loven bliver mere tidssvarende. Dette forslag adresserer bekymringer omkring sikkerheden for vagter, herunder utilstrækkelige arbejdsforhold og manglende beskyttelsesforanstaltninger. Det foreslås at indføre risikovurderinger og obligatorisk brug af sporbar overfaldsalarm og personbårne kameraer. Derudover anbefales det at stramme autorisations- og godkendelsesprocessen for vagter og vagtvirksomheder, forbedre tilsynet med branchen, og revidere lovgivningen for at inkludere moderne sikkerhedsstandarder og teknologier, såvel som at udvide autorisationskravene til installatører af sikringsudstyr.
Forslaget blev forkastet. For stemte 51 (DD, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og UFG), imod stemte 56 (S, V, M og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Maria Durhuus (S), Preben Bang Henriksen (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Tobias Grotkjær Elmstrøm (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Steffen Larsen (LA), Kim Edberg Andersen (DD), Mai Mercado (KF), Rosa Lund (EL), Zenia Stampe (RV), Peter Kofod (DF) og Torsten Gejl (ALT)