B 169 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en arbejdsgruppe til undersøgelse af renteniveauet på su-lån og -gæld.

Samling: 2023-24
Status: 2. behandlet/Forkastet
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen inden udgangen af 2024 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge renteniveauet for su-lån og -gæld.

Formålet er at undersøge om rentetillægget bør justeres, og om reglerne om renter på su-gæld er skruet hensigtsmæssigt sammen.

Det foreslås, at arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Danske Studerendes Fællesråd og VIVE.
Forslaget blev forkastet. For stemte 27 (SF, KF, EL, RV og ALT), imod stemte 80 (S, V, DD, LA, M, DF og UFG), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Rasmus Stoklund (S), Heidi Bank (V), Karin Liltorp (M), Sofie Lippert (SF), Sofie Lippert (SF), Sandra Elisabeth Skalvig (LA), Marlene Harpsøe (DD), Lise Bertelsen (KF), Anne Hegelund (EL), Katrine Robsøe (RV), Alex Ahrendtsen (DF) og Christina Olumeko (ALT)