B 14 Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks indgåelse af overenskomst af 14. juni 2022 mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Naalakkersuisut på den ene side og Canadas regering på den anden side om maritim afgrænsning og landeafgrænsning i området mellem Grønland og Canada.

Af: Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M)
Samling: 2023-24
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks indgåelse af overenskomst af 14. juni 2022 mellem Danmarks regering sammen med Naalakkersuisut og Canadas regering om maritim afgrænsning og landeafgrænsning i området mellem Grønland og Canada. Overenskomsten etablerer verdens længste samlede maritime grænse på i alt 3.962 km samt en af verdens korteste landegrænser på en ø.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Jesper Petersen (S), Michael Aastrup Jensen (V), Karsten Hønge (SF), Henrik Frandsen (M), Kristian Bøgsted (DD), Henrik Dahl (LA), Trine Pertou Mach (EL), Helle Bonnesen (KF), Alex Ahrendtsen (DF), Christian Friis Bach (RV), Sascha Faxe (ALT), Kim Edberg Andersen (NB), Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) og Aaja Chemnitz (IA)