Luk

Luk
Luk

Luk

B 109 Forslag til folketingsbeslutning om dansk udtrædelse af energichartertraktaten (ECT).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ()
Samling: 2023-24
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Forslaget indebærer, at Danmark udtræder af energichartertraktaten (ECT). Det er regeringens vurdering, at ECT er utidssvarende, og at der ikke er udsigt til, at en tilstrækkelig ambitiøs modernisering vil blive vedtaget og træde i kraft blandt ECT’s parter.

Forslaget er fremsat i forbindelse med Europa-Kommissionens forslag til rådsafgørelser om hhv. EU’s og Euratom’s udtræden af ECT den 7. juli 2023. Det er Europa-Kommissionens vurdering, at ECT ikke er i overensstemmelse med EU’s investeringspolitik- og lovgivning eller EU’s energi- og klimapolitik.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 1 (Theresa Scavenius (UFG)).
Partiernes ordførere
Theis Kylling Hommeltoft (S), Jan E. Jørgensen (V), Henrik Frandsen (M), Signe Munk (SF), Lise Bech (DD), Steffen W. Frølund (LA), Helle Bonnesen (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Morten Messerschmidt (DF), Samira Nawa (RV) og Torsten Gejl (ALT)