L 39 Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om folketingsvalg i Grønland og lov om valg til Folketinget.

(Bopælsregistrering i Danmark og Grønland af personer, der af Grønlands Selvstyre eller den danske stat er beordret til tjeneste uden for riget, optagelse på folketingsvalglisterne i Danmark og Grønland m.v.).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at imødekomme et ønske fra Grønlands Selvstyre om at skabe hjemmel til, at personer, der er ansat i den danske stat, har bopæl i Grønland og er beordret til tjeneste uden for riget, og personer, der er ansat i Grønlands Selvstyre og beordret til tjeneste uden for riget, samt deres medfølgende familier ligestilles med personer, der har bopæl i Danmark og udsendes til tjeneste af den danske stat, m.h.t. til bopælsregistrering i CPR og optagelse på valglister til folketingsvalg.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Birgitte Vind (S), Michael Aastrup Jensen (V), Jon Stephensen (M), Carsten Bach (LA), Kenneth Fredslund Petersen (DD), Helle Bonnesen (KF), Jette Gottlieb (EL), Christian Friis Bach (RV), Mette Thiesen (DF) og Aaja Chemnitz (IA)