L 35 Forslag til lov om ændring af lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.

(Forsøgsordning for udvidet vintercampering).

Af: Minister for landdistrikter Louise Elholm (V)
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lovforslaget handler om at give kommunerne mulighed for at tillade udvidet vintercampering i to vintersæsoner som led i en forsøgsordning. Med forslaget vil det blive muligt for borgere at campere hele året på campingpladser inden for forsøgsordningens rammer. Forsøgsordningen omfatter kun campingpladser, der allerede har tilladelse til vintercampering, dvs. campering i perioden fra den 1. november til den 28. februar. Kommunerne kan give tilladelse til udvidet vintercampering på højst 5 pct. af de enheder på en campingplads, der allerede bliver benyttet til vintercampering.

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2023. Ændringerne af campingreglementet skal senest træde i kraft den 1. september 2023 og bliver automatisk ophævet den 1. marts 2025
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Kasper Roug (S), Hans Christian Schmidt (V), Peter Have (M), Theresa Berg Andersen (SF), Jens Meilvang (LA), Susie Jessen (DD), Niels Flemming Hansen (KF), Trine Pertou Mach (EL), Mette Thiesen (DF), Zenia Stampe (RV) og Kim Edberg Andersen (NB)