B 67 Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at Danmark ikke inddrager eller nægter at forlænge opholdstilladelser for flygtninge, hvis der for tiden ikke gennemføres tvangsudsendelser.

Af: Helene Brydensholt (ALT) og Sascha Faxe (ALT)
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Forslaget skal sikre, at asylmyndighederne ikke påbegynder en inddragelsessag eller en sag om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse på grund af ændrede forhold i oprindelseslandet, jf. § 7, stk. 3, i udlændingeloven, hvis der for tiden ikke gennemføres tvangsudsendelser til det pågældende oprindelses- eller opholdsland grundet en beslutning truffet af danske myndigheder, f.eks. på grund af danske udenrigspolitiske årsager.
Forslaget blev forkastet. For stemte 22 (SF, EL, RV og ALT), imod stemte 86 (S, V, M, DD, LA, KF, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Kasper Sand Kjær (S), Mads Fuglede (V), Mohammad Rona (M), Carl Valentin (SF), Steffen Larsen (LA), Peter Skaarup (DD), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Rosa Lund (EL), Christian Friis Bach (RV), Mikkel Bjørn (DF), Helene Brydensholt (ALT) og Helene Brydensholt (ALT)