B 18 Forslag til folketingsbeslutning om at opdatere skolesikkerhedsberedskabsplanerne og udarbejde undervisningsforløb om Muhammedkrisen til brug i undervisningen i folkeskolen.

Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Forslaget skal sikre, at Muhammedkrisen inddrages som en formativ periode i historiekanonen, og at der udarbejdes undervisningsmateriale og undervisningsforløb om Muhammedkrisen på emu.dk til brug i folkeskolen. Forslaget skal desuden sikre, at der udarbejdes opdaterede skolesikkerhedsberedskabsplaner, der kan imødegå eventuelle konflikter i forbindelse med brug af undervisningsmaterialet i undervisningen.

Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 1 fra folketingsåret 2022-23, 1. samling.
Forslaget blev forkastet. For stemte 36 (SF, DD, LA, KF, DF og NB), imod stemte 68 (S, V, M, Steffen Larsen (LA), EL og ALT), hverken for eller imod stemte 4 (RV).
Partiernes ordførere
Frederik Vad (S), Anni Matthiesen (V), Jeppe Søe (M), Jacob Mark (SF), Inger Støjberg (DD), Helena Artmann Andresen (LA), Lise Bertelsen (KF), Mai Villadsen (EL), Lotte Rod (RV), Nanna Høyrup (ALT), Mette Thiesen (DF), Kim Edberg Andersen (NB), Mette Thiesen (DF) og Sjúrður Skaale (JF)