L 62 B Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel.

(Hævelse af vægtgrænsen fra 2.000 kg til 2.500 kg for tilladelsesordningen for national godskørsel i varebiler).

Af: Transportminister Benny Engelbrecht (S)
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet
Forslaget indebærer en ændring af anvendelsesområdet for tilladelsesordning for national godskørsel for fremmed regning i varebiler, hvor vægtgrænsen hæves fra 2.000 kg til 2.500 kg.

Foreslået ikrafttræden er 1. januar 2023.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 53 (V, RV, KF, DF, NB, LA, Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG) og Lise Bech (UFG)), imod stemte 45 (S, SF, EL, FG, ALT og KD), hverken for eller imod stemte 0.