L 61 Forslag til lov om ændring af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19.

(Forlængelse af lovens gyldighed).

Af: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet
Regeringen ønsker med lovforslaget, at ophævelsen af lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 (nødloven) udskydes til den 3. januar 2022, da det fortsat er usikkert, hvordan smittetrykket vil udvikle sig over vinteren.

Loven forventes at træde i kraft den 16. november 2021.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 96 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA, FG, ALT, Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), imod stemte 2 (NB), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Jens Joel (S), Kenneth Mikkelsen (V), Ina Strøjer-Schmidt (SF), Marie Krarup (DF), Lotte Rod (RV), Jakob Sølvhøj (EL), Mette Abildgaard (KF), Mette Thiesen (NB), Henrik Dahl (LA), Uffe Elbæk (FG) og Jens Rohde (KD)