L 55 Forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven.

(Regulering af bidragssatsen til barselsudligningsordningen).

Af: fungerende Beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S)
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet
Lovforslaget indebærer, at bidragssatsen i barselsudligningsloven, som gælder for private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende, forhøjes fra 1.225 kr. til 1.350 kr. med henblik på at sikre, at ordningen forsat vil være selvfinansierende, således at udbetaling af refusion til private arbejdsgivere og kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende samlet set finansieres af bidrag fra private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås med lovforslaget at regulere bidragssatsen i overensstemmelse med indstillingen fra ATP’s bestyrelse, således at bidraget modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2022.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 66 (S, SF, RV, EL, KF (ved en fejl), LA, FG og ALT), imod stemte 11 (DF og NB), hverken for eller imod stemte 25 (V, KD).
Partiernes ordførere
Henrik Møller (S), Anne Rasmussen (V), Karsten Hønge (SF), Bent Bøgsted (DF), Eva Flyvholm (EL) og Niels Flemming Hansen (KF)