Luk

Luk
Luk

Luk

L 46 Forslag til lov om ændring af postloven.

(Hjemmel til at sanktionere overtrædelse af indberetningsforpligtelser efter forordning om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester).

Af: Transportminister Benny Engelbrecht (S)
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget foreslås der indført bødestraf til pakkevirksomheder for overtrædelse af indberetningsforpligtelserne efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester. Forordningen pålægger pakkeleveringsvirksomheder med 50 personer eller flere ansatte, der er beskæftiget med pakkeleveringstjenester, at skulle indrapportere en række forskellige baggrundsoplysninger om virksomheden til den nationale forvaltningsmyndighed, der i Danmark er Trafikstyrelsen.

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2022.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Malte Larsen (S), Heidi Bank (V), Hans Kristian Skibby (DF), Karsten Hønge (SF), Henning Hyllested (EL), Mona Juul (KF), Mette Thiesen (NB) og Jens Rohde (KD)