L 22 Forslag til lov om ændring af jernbaneloven, lov om elektrificering af jernbanen og ligningsloven.

(Fravigelse af støjkrav i forbindelse med jernbaneprojekter i særlige tilfælde og kompensation herfor).

Af: Transportminister Benny Engelbrecht (S)
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget foreslås det at muliggøre, at transportministeren efter forhandling med miljøministeren i særlige tilfælde kan fastsætte rammer for den tilladte støj i forbindelse med konkrete jernbanearbejder, hvor restriktive støjvilkår fra en kommune vil kunne forsinke eller fordyre et jernbaneprojekt væsentligt.

Samtidig foreslås indført hjemmel til, at Banedanmark i de tilfælde hvor støjkrav fraviges, vil kunne give kompensation til særlig berørte borgere, som er naboer til støjende jernbanearbejder.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 99 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA og ALT), imod stemte 2 (FG), hverken for eller imod stemte 2 (NB).
Partiernes ordførere
Malte Larsen (S), Kristian Pihl Lorentzen (V), Hans Kristian Skibby (DF), Anne Valentina Berthelsen (SF), Rasmus Helveg Petersen (RV), Henning Hyllested (EL), Niels Flemming Hansen (KF) og Mette Thiesen (NB)