L 171 Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

(Forlængelse af det midlertidige børnetilskud for andet halvår 2022).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet
Lovforslaget handler om at forlænge det midlertidige børnetilskud for 2. halvår af 2022. Formålet med det midlertidige børnetilskud er at sikre en mere ensartet levestandard på tværs af børnefamilier i Danmark, og at børn af forældre i kontanthjælpssystemet indgår aktivt i fællesskabet på lige fod med deres jævnaldrende.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 54 (S, SF, RV, EL, FG og ALT), imod stemte 42 (V, KF, DF, NB, LA, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Henrik Møller (S), Hans Andersen (V), Karsten Hønge (SF), Samira Nawa (RV), Victoria Velasquez (EL), Mona Juul (KF), René Christensen (DF) og Lars Boje Mathiesen (NB)