Lovforslaget har til formål at gennemføre aftalen indgået i juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance om en række initiativer, der bl.a. skal beskytte børn imod vold og være med til at forebygge, at børn fra indvandrerfamilier vokser op i radikaliserede miljøer eller udsættes for negativ social kontrol.

Derudover foreslås følgende i forslaget:
- At udvide karensreglen for familiesammenføring med børn. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke vil kunne gives familiesammenføring til et barn i en periode på 10 år, hvis den herboende forælder eller dennes ægtefælle/samlever er idømt fængselsstraf for at sende et (andet) barn på genopdragelsesrejse i udlandet.
- At skærpe straffen med en tredjedel for gentagen vold og for mishandling og grov vold begået mod et barn af en person i eller nært knyttet til barnets husstand.
- At indføre sanktioner i ydelsessystemet for alle personer, der er straffet for vold eller grov vold mod børn i nære relationer.
- At gøre det muligt at imødekomme nogle af de udfordringer, der er med at udbetale hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte til udlændinge, der repatrierer til lande, hvortil udbetalingen af ydelserne i væsentlig grad er vanskeliggjort af udfordringer med finansielle transaktioner. Det foreslås derfor at indføre en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte.

Loven forventes at træde i kraft den 1. maj 2022.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 73 (S, V, KF, DF, NB, LA, Hans Kristian Skibby (UFG), Lise Bech (UFG) og Marie Krarup (UFG)), imod stemte 27 (SF, RV, EL, FG og ALT), hverken for eller imod stemte 0.