B 111 Forslag til folketingsbeslutning om en landsdækkende ordning, hvor det offentlige tilskud til en daginstitutionsplads skal følge barnet.

Af: Torsten Gejl (ALT)
Samling: 2021-22
Status: 2. behandlet/Forkastet
Det foreslås at indføre en ordning, hvor det offentlige tilskud til en daginstitutionsplads følger barnet. Formålet er at tilgodese forskellige ønsker og behov for pasning af børn.

Ordningen vil betyde, at man som omsorgsperson kan modtage 90 pct. af det kommunale tilskud, der i dag tilfalder institutionen, til at passe barnet derhjemme. De resterende 10 pct. vil gå til administration af ordningen.

Ordningen eksisterer allerede i en lang række kommuner, så forslaget vil ligestille børnefamilier i alle kommuner.
Forslaget blev forkastet. For stemte 2 (FG og ALT), imod stemte 88 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, LA og Naser Khader (UFG)), hverken for eller imod stemte 4 (NB, Bent Bøgsted (UFG) og Karina Adsbøl (UFG)).
Partiernes ordførere
Jens Joel (S), Kenneth Mikkelsen (V), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Lotte Rod (RV), Jakob Sølvhøj (EL), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Søren Espersen (DF), Torsten Gejl (ALT) og Torsten Gejl (ALT)