L 210 Forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. (Uddannelsesfilialer).

Af: Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget ønskes at skabe bedre og mere fleksible muligheder for at etablere uddannelsesudbud uden for de største uddannelsesbyer ved at give alle uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område mulighed for at oprette uddannelsesfilialer som en ny fleksibel udbudsform, der skal afløse den hidtidige forsøgsordning med uddannelsesstationer.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2021.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 94 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, ALT, KD, Inger Støjberg (UFG), Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 2 (LA), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Bjørn Brandenborg (S), Ulla Tørnæs (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Astrid Carøe (SF) og Mona Juul (KF)