L 205 Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret.

(Implementering af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og direktiv om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af tv- og radioselskabernes onlinetransmissioner og retransmissioner af tv- og radioprogrammer m.v.).

Af: Kulturminister Joy Mogensen ()
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet
Lovforslaget har som hovedformål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/789 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 om modernisering af ophavsretten set i lyset af udviklingen af digitale teknologier og især adgangen til at tilgå ophavsretligt beskyttet materiale via internettet.

Herudover foreslås bl.a. artikel 15 fra direktiv (EU) 2019/790 (DSM-direktivet) gennemført, så presseudgiveren opnår en ophavsretlig beskyttelse.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 7. juni 2021.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 90 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA, ALT, KD, Inger Støjberg (UFG), Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 2 (NB).
Partiernes ordførere
Kasper Sand Kjær (S), Kim Valentin (V), Rasmus Nordqvist (SF), Dennis Flydtkjær (DF), Kristian Hegaard (RV), Niels Flemming Hansen (KF), Søren Søndergaard (EL) og Lars Boje Mathiesen (NB)