L 193 A Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love.

(Øget investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markedsføring af investeringer og styrket tilsyn med aktører på det digitale marked for finansielle ydelser m.v.).

Af: Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet
Forslaget gennemfører en række ændringer af den finansielle lovgivning, der har til formål at øge forbruger- og investorbeskyttelsen og sikre et styrket og målrettet tilsyn på det finansielle område.

På forsikringsområdet bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler, som forsikringsselskaber skal overholde, når de foretager undersøgelser – såkaldt efterforskning – herunder foretager personobservation af skadelidte.

På hvidvaskområdet bliver udbydere af tjenester med virtuelle valutaer tilføjet til hvidvasklovens anvendelsesområde. Herudover skærpes forbuddet mod at modtage kontantbetaling med summer på 50.000 kr. til 20.000 kr. for at imødekomme den høje risiko for hvidvask, der er ved kontantbetalinger. Forbuddet gælder for erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af de pligter om kundekendskab m.v., der følger af hvidvaskloven.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, KD, Inger Støjberg (UFG), Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 4 (NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.