L 148 B Forslag til lov om ændring af biobrændstofloven.

(Bemyndigelse til udmøntning af nationale CO2-fortrængningskrav).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet
Lovforslaget giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om nationale CO2-fortrængningskrav, der omfatter udledninger fra de fossile brændstoffer benzin, diesel og gas. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelsen og størrelsen af nationale CO2-fortrængningskrav.

Lovforslaget muliggør en gennemførelse af dele af den politiske aftale af 4. december 2020 om grøn omstilling af vejtransporten mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 52 (S, SF, RV, EL og ALT), imod stemte 44 (V, DF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 1 (Susanne Zimmer (UFG)).
Partiernes ordførere
Bjørn Brandenborg (S), Carsten Kissmeyer (V), Morten Messerschmidt (DF), Signe Munk (SF), Rasmus Helveg Petersen (RV), Katarina Ammitzbøll (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Torsten Gejl (ALT)