Lovforslaget har til formål at sikre, at flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, og familiesammenførte til sådanne flygtninge ikke skal betale for erhvervsuddannelser.
Med lovforslaget foreslås det bl.a., at flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, og familiesammenførte til sådanne flygtninge fremover ikke skal betale for deltagelse i erhvervsuddannelser, men indgår i tilskudsberegningen til institutionerne.
Det foreslås desuden, at der indarbejdes bestemmelser fra en tekstanmærkning, hvorefter familiesammenførte til flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, der er elever på en erhvervsuddannelse, indgår i tilskudsberegningen til uddannelsesinstitutioner.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 6, at loven træder i kraft den 1. april 2021.