Forslagsstillerne ønsker med forslaget at skærpe strafferammen for trusler mod ytringsfriheden fra den nuværende strafferamme på maksimalt 2 års fængsel til 4 års fængsel. Ud over udvidelsen af strafferammen ønsker stillerne også at oprette en ny central forsknings- og efterforskningsenhed til efterforskningen af trusler, og at regeringen i samarbejde med politiet udvikler en plan for bedre myndighedshåndtering af ofre for trusler.

Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 113, folketingsåret 2018-19, 1. samling.

Den 15. december 2020 afgav Retsudvalget en beretning, hvoraf det fremgår, at Socialdemokratiets, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens, inuit Ataqatigiits, Siumuts og Javnaðarflokkurins medlemmer af udvalget samt Simon Emil Ammitszbøll-Bille (UFG) er enige om, at der i foråret 2021 skal fremsættes lovforslag om skærpelse af straffen for trusler mod dem, der stiller sig frem i den offentlige debat.

I beretningen fremgår det yderligere, at Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Nye Borgerliges medlemmer af udvalget mener, at der skal sættes ind over for islamister, der truer ytringsfriheden, ved at skærpe strafferammen, men også ved at skærpe minimums/normalstraffeniveauet, så der reelt idømmes strengere straffe. Derudover mener de, at der i højere grad skal ske udvisning af udlændinge, der dømmes for at true ytringsfriheden, ligesom sagsbehandlingstiden i sager om trusler skal nedbringes.