B 219 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af én digital løsning til foreningers arrangementsansøgninger.

Samling: 2020-21
Status: Beretning afgivet
Det foreslås, at regeringen skal etablere en digital løsning, så foreninger kan nøjes med at sende én samlet ansøgning i forbindelse med arrangementer såsom byfester, festivaler m.v., der tilgår alle relevante myndigheder.

Udvalget afgav beretning over forslaget den 10. juni 2021.

I beretningen pålægger et flertal i udvalget (S, V, DF, SF, RV, EL og LA) regeringen at afdække mulighederne for, hvad det vil kræve at gennemføre en digital løsning med én ansøgning til alle relevante myndigheder. Flertallet opfordrer regeringen til at indkalde foreningsarrangører og relevante myndigheder, herunder statslige styrelser, kommuner, politi og beredskab, til samarbejdsmøder for at undersøge, om erfaringerne med de kommunale ansøgningssystemer kan udvides til også at omfatte statslige styrelser og statslige myndigheder, eller om det er muligt med en anden digital løsning. Resultaterne af afdækningen og undersøgelsen forelægges for udvalget og ordførerne senest den 1. oktober 2021.



Partiernes ordførere
Birgitte Vind (S), Eva Kjer Hansen (V), Eva Kjer Hansen (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Søren Søndergaard (EL) og Marcus Knuth (KF)