L 185 Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

(Fastlæggelse af et omkostningsniveau i forbindelse med udførelse af visse former for vejtransport).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet
Lovforslaget udmønter den politiske aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om at sikre ordnede forhold inden for vejtransportområdet.

Med lovforslaget foreslås det at sikre samme rammevilkår for omkostningsniveauet for lønvilkår, når danske og udenlandske virksomheder udfører kørsler på danske landeveje.

Med lovforslaget foreslås det at indføre skærpede omkostningskrav om aflønning af chauffører til både danske og udenlandske transportvirksomheder ved kørsel i Danmark.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 83 (S, V, DF, RV, SF, EL, ALT og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 12 (KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Bjørn Brandenborg (S), Hans Andersen (V), Rasmus Helveg Petersen (RV), Bent Bøgsted (DF), Karsten Hønge (SF), Jette Gottlieb (EL), Niels Flemming Hansen (KF), Mette Thiesen (NB) og Henrik Dahl (LA)