L 12 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Tilsagn til nybyggeri opført i samarbejde med privat part).

Af: Boligminister Kaare Dybvad Bek (S)
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet
Forslaget skaber et grundlag for, at almene boligorganisationer og andre tilsagnsmodtagere kan modtage tilsagn om offentlig støtte til at etablere almene boliger (familie-, ungdoms- og ældreboliger) i samarbejde med en privat part. Tilsagnet vil forudsætte, at samarbejdet er nødvendigt for at fremme blandet boligbyggeri.

Forslaget vil give kommunerne yderligere redskaber til at fremme blandet boligbyggeri og lette private aktørers samarbejde med almene boligorganisationer i forbindelse med etablering af almene boliger.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 97 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT og LA), imod stemte 3 (NB), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Henrik Møller (S), Heidi Bank (V), Jens Rohde (RV), Mette Hjermind Dencker (DF), Carl Valentin (SF), Søren Egge Rasmussen (EL), Mona Juul (KF), Sikandar Siddique (ALT), Lars Boje Mathiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA)