L 55 A Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven.

(Revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lovforslaget ændrer revisionsbestemmelserne i lov nr. 1499 af 11. december 2015 om ændring af udlændingeloven vedrørende transportøransvar, således at muligheden for at iværksætte et transportøransvar opretholdes. Samtidig indsættes en ny revisionsbestemmelse, der pålægger ministeren at fremsætte forslag til revision af reglerne i folketingsåret 2023-2024.
Lovforslaget er en deling af L 55 fremsat den 4. oktober 2018.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 80 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.