L 170 B Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven.

(Undersøgelse af arrestanter m.v. i forbindelse med transporter).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lovforslag nr. L 170 blev opdelt i to lovforslag ved 2. behandling.

Lovforslag nr. L 170 B har til formål at give kriminalforsorgen mulighed for uden retskendelse at undersøge personer, der er anbragt i institution eller hospital, herunder hospital for sindslidende m.v. i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens personale.

Det forslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2019.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 114 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.