B 80 Forslag til folketingsbeslutning om igangsættelse af et udredningsarbejde, der belyser mulighederne for, hvordan en elektronisk krone (e-krone) kan udformes og implementeres.

Af: Rasmus Nordqvist (ALT) , Uffe Elbæk (ALT) og Christian Poll (ALT)
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Med forslaget pålægges regeringen inden udgangen af folketingsåret 2018-19 at igangsætte et udredningsarbejde om udformningen af en elektronisk krone (e-krone), der skal være afsluttet og forelagt Folketinget senest den 1. oktober 2020.

Udredningsarbejdet skal belyse, hvordan en e-krone i regi af Nationalbanken kan udformes og implementeres. Udredningsarbejdet skal dels belyse mulighederne for at tilbyde en simpel e-kronebetalingskonto til borgere, virksomheder m.v., hvor e-kronerne fungerer på lige fod med eksisterende fysiske danske kroner. Udredningsarbejdet skal også belyse mulighederne for at introducere en e-kronekonto, der kan fungere som alternativ til private bankkonti, herunder fungere som lønkonto og som nemkonto.
Partiernes ordførere
Thomas Jensen (S), Hans Kristian Skibby (DF), Torsten Schack Pedersen (V), Pelle Dragsted (EL), May-Britt Kattrup (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)