L 74 Forslag til lov om ændring af lov om medarbejderinvesteringsselskaber.

(Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Af: Erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Lovforslaget ophæver evalueringsbestemmelsen i lov om medarbejderinvesteringsselskaber med henblik på at gøre forsøgsordningen om medarbejderinvesteringsselskaber permanent.

I 2014 blev der vedtaget en 3-årig forsøgsordning om medarbejderinvesteringsselskaber som led i »Aftale om Vækstplan for Fødevarer«. Forsøgsordningen blev indført ved lov, og det indgik som en del af loven, at forsøgsordningen skulle evalueres med henblik på fremsættelse af lovforslag om revision af loven i indeværende folketingsår.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Erik Christensen (S), Torsten Schack Pedersen (V), Hans Kristian Skibby (DF), Pelle Dragsted (EL), Joachim B. Olsen (LA), Martin Lidegaard (RV) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)