L 70 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Etablering af Nationalt ID-center).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget etableres Nationalt ID-center, der skal assistere offentlige myndigheder med at afsløre identitetsmisbrug og falske dokumenter. Centeret skal udføre kontrol af udlændinges dokumenter og rådgive, bistå og undervise myndigheder i deres arbejde med fastlæggelse og kontrol af identitet på udlændinge, der ønsker indrejse i Danmark, eller som opholder sig i Danmark. Til at hjælpe med dette arbejde etableres et dokumentteknisk laboratorium til test af ægthed.

Etableringen af Nationalt ID-center er en del af udmøntningen af finanslovsaftalen for 2017.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 106 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Mattias Tesfaye (S), Jeppe Jakobsen (DF), Marcus Knuth (V), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Christina Egelund (LA), Josephine Fock (ALT), Marianne Jelved (RV) og Holger K. Nielsen (SF)