L 56 Forslag til lov om ændring af lov om hunde.

(Undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde).

Af: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Forslaget giver politiet mulighed for i særlige tilfælde at afgøre, at en hund, som er af en ulovlig race eller krydsning heraf, og som er af udenlandsk oprindelse, skal udføres fra Danmark, i stedet for at den skal aflives. Forudsætningen er, at hundens besidder ikke har været bekendt med, at hunden er forbudt. Muligheden tænkes kun anvendt i særlige tilfælde, f.eks. hvor udlændinge, som er uvidende om, at hunden er forbudt, uforvarende bringer den ind i Danmark, og kun har opholdt sig i landet i en kortere periode.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Simon Kollerup (S), Karina Due (DF), Erling Bonnesen (V), Maria Reumert Gjerding (EL), Carsten Bach (LA), Christian Poll (ALT), Orla Østerby (KF), Andreas Steenberg (RV) og Trine Torp (SF)