L 39 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi.

(Indsættelse af frister for tilsagn om støtte, nettilslutning og ansøgning om udbetaling af støtte samt puljer i visse støtteordninger, midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionstilladelse, ophævelse af solcellepuljen for 2017 og nedjustering af balancegodtgørelse m.v.).

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Samling: 2017-18
Status: Delt
Lovforslaget indeholder flere elementer, herunder forslag om

- at tydeliggøre den tidsmæssige afgrænsning af en række af VE-lovens støtteordninger, som er omfattet af EU’s statsstøtteregler,

- mulighed for midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionstilladelse, således at f.eks. en havvindmøllepark i særlige tilfælde kan drives midlertidigt uden elproduktionstilladelse,

- frister for nettilslutning og ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg i overgangsordninger fra 2013 for solcelleanlæg,

- en pulje på 1 MW i støtteordningerne for små biogasanlæg og andre anlæg, der alene anvender solenergi (bortset fra solcelleanlæg), bølgekraft og vandkraft m.v., for at sikre, at der ikke sker en uforudset og ukontrolleret udbygning,

- en nedjustering af balancegodtgørelsen til vindmøller, og

- at solcellepuljen for 2017 ophæves.
Partiernes ordførere
Malte Larsen (S), Mikkel Dencker (DF), Marianne Bredal (V), Søren Egge Rasmussen (EL), Villum Christensen (LA), Christian Poll (ALT), Orla Østerby (KF), Ida Auken (RV) og Pia Olsen Dyhr (SF)