L 25 Forslag til lov om ændring af lov om leje.

(Friplejeboliger i lejede lokaler).

Af: Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Forslaget ændrer lejelovens anvendelsesområde, således at lejemål, der skal bruges til drift af friplejeboliger, fremover omfattes af erhvervslejeloven. Formålet er at øge aftalefriheden i lejeforholdet mellem ejendommens ejer og en friplejeboligleverandør og dermed lette adgangen til at etablere friplejeboliger i lejede lokaler.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, DF, V, LA, ALT, RV og KF), imod stemte 13 (EL og SF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Kaare Dybvad Bek (S), Merete Dea Larsen (DF), Britt Bager (V), Søren Egge Rasmussen (EL), May-Britt Kattrup (LA), Nikolaj Amstrup (ALT), Marlene Borst Hansen (RV) og Kirsten Normann Andersen (SF)