L 219 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

(Tildækningsforbud).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Lovforslaget indebærer et forbud mod på offentligt sted at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet (tildækningsforbud). Overtrædelse af forbuddet kan straffes med bøde. Undtaget fra forbuddet er tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2018.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 75 (S, DF, V, KF og 2 LA), imod stemte 30 (EL, LA, ALT, RV, SF og 1 S), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Morten Bødskov (S), Martin Henriksen (DF), Preben Bang Henriksen (V), Rosa Lund (EL), Christina Egelund (LA), Josephine Fock (ALT), Zenia Stampe (RV), Naser Khader (KF) og Karsten Hønge (SF)