L 168 Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse.

(Nye muligheder for friluftsreklamer i det åbne land).

Af: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Forslaget skal udvide muligheden for at sætte skilte op i det åbne land. Forslaget vil bl.a. gøre det muligt at opsætte skilte om salg af sæsonbetinget frugt og grønt m.v. fra marken. Ligeledes vil forslaget undtage en række lejlighedsskilte fra forbuddet mod friluftsreklame, så det bliver muligt at reklamere for kortvarige arrangementer, eksempelvis musikfestivaler og »åben gård«-arrangementer.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 85 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Simon Kollerup (S), Pia Adelsteen (DF), Erling Bonnesen (V), Maria Reumert Gjerding (EL), Carsten Bach (LA), Christian Poll (ALT), Mette Abildgaard (KF), Ida Auken (RV) og Trine Torp (SF)