L 153 Forslag til lov om ændring af byggeloven.

(Henlæggelse af afgørelseskompetencer vedrørende brandmæssige forhold til § 60-selskaber, pristalsregulering af byggesagsgebyr m.v.).

Af: Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Forslaget giver kommunen mulighed for at lade beredskaberne træffe afgørelse om visse ulovlige forhold efter byggeloven vedrørende brandsikkerhed. Forslaget præciserer derudover muligheden for årligt at pristalsregulere byggesagsgebyrer. Endelig kan ministeren efter forslaget fastsætte bestemmelser om straf for overtrædelse af byggevareforordningen.

Formålet med forslaget er at styrke sammenhængen mellem brandreguleringen i byggeloven og de kommunale beredskabers virke.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 106 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Mette Reissmann (S), Jan Erik Messmann (DF), Kristian Pihl Lorentzen (V), Henning Hyllested (EL), Villum Christensen (LA), Roger Courage Matthisen (ALT), Andreas Steenberg (RV), Anders Johansson (KF) og Kirsten Normann Andersen (SF)