L 142 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

(Skærpelse af straffen for grov vold).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at skærpe straffen for grov vold, jf. straffelovens § 245, § 245 a og § 246. Det forudsættes i den forbindelse, at straffen generelt skærpes med en tredjedel i forhold til det nuværende strafniveau. Med lovforslaget tilsigtes desuden en yderligere skærpelse af straffen i visse alvorlige sager om grov vold efter straffelovens § 245.

Den foreslåede lovændring er en udmøntning af finanslovsaftalen for 2018.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2018.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 80 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 24 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Trine Bramsen (S), Peter Kofod (DF), Preben Bang Henriksen (V), Rune Lund (EL), Henrik Dahl (LA), Josephine Fock (ALT), Rasmus Jarlov (KF), Zenia Stampe (RV) og Karsten Hønge (SF)