B 66 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af satspuljen og oprettelse af en social udviklings- og innovationspulje.

Samling: 2017-18
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget indebærer, at satspuljen afskaffes. Det betyder, at overførselsindkomster fremover ikke vil blive fratrukket de op til 0,3 procentpoint som følge af den såkaldte satsreguleringsprocent, men vil stige i takt med lønudviklingen.

Desuden indebærer beslutningsforslaget, at de projekter og indsatser, der i dag finansieres af satspuljen, overflyttes til finansloven.

Endelig skal der oprettes en særlig pulje på finansloven til udvikling af nye sociale indsatser, og der skal udarbejdes en handlingsplan, der kan udstikke retningslinjerne for, hvordan udviklings- og innovationspuljens midler skal fordeles.
Partiernes ordførere
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), René Christensen (DF), Carl Holst (V), Pernille Skipper (EL), Pernille Skipper (EL), Laura Lindahl (LA), Torsten Gejl (ALT), Orla Østerby (KF), Marianne Jelved (RV) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)