B 54 Forslag til folketingsbeslutning om at give en officiel undskyldning til tidligere beboere på de 19 børnehjem beskrevet i Godhavnsrapporten fra 2011.

Af: Finn Sørensen (EL) , Pelle Dragsted (EL) , Christian Juhl (EL) , Jesper Kiel (EL) og Rune Lund (EL)
Samling: 2017-18
Status: Forkastet
Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2017-18 skal give en officiel undskyldning på vegne af staten til de personer, der i perioden 1945-1976 boede på de 19 forskellige børnehjem, som er beskrevet i Godhavnsrapporten fra 2011. Undskyldningen skal gives, fordi de pågældende personer blev udsat for svigt, overgreb og vanrøgt, mens de boede på børnehjemmene og var i statens varetægt.

Forslaget blev forkastet. For stemte 54 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 55 (DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Karin Nødgaard (DF), Carl Holst (V), Finn Sørensen (EL), Finn Sørensen (EL), Laura Lindahl (LA), Torsten Gejl (ALT), Orla Østerby (KF), Marianne Jelved (RV) og Trine Torp (SF)