B 14 Forslag til folketingsbeslutning om en statslig tilskudspulje, der skal fremme opførelsen af almene ungdomsboliger i 2018 og 2019.

Samling: 2017-18
Status: Beretning afgivet
Beslutningsforslaget pålægger regeringen at finansiere halvdelen af det kommunale grundkapitaltilskud til almene ungdomsboliger i 2018 og 2019 med en ramme på 10.000 boliger. Formålet med forslaget er at skabe incitament og økonomisk mulighed for at bygge ungdomsboliger.

Udvalget afgav beretning den 27. september 2018. Af beretningen fremgår, at et mindretal i udvalget (EL, SF, ALT og RV) er enige om, at der er behov for flere almene ungdomsboliger. Mindretallet opfordrer regeringen til at udarbejde en redegørelse for mulighederne for at fremme opførelsen af billige ungdomsboliger i uddannelsesbyerne. Mindretallet opfordrer regeringen til at oprette en statslig tilskudspulje, der skal fremme opførelsen af flere almene ungdomsboliger.
Partiernes ordførere
Kaare Dybvad Bek (S), Per Nørhave (DF), Britt Bager (V), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Roger Courage Matthisen (ALT), Martin Lidegaard (RV) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)