L 54 B Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum).

Af:
Samling: 2016-17
Status: Tilbagetaget
Lovforslaget skal give personalet på sikrede og ikkesikrede boformer efter servicelovens § 108 yderligere muligheder for at kunne gribe ind over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en boform på baggrund af en straffesag.

I lovforslaget foreslås det, at de nuværende regler suppleres med yderligere indgrebsmuligheder, både på boformer, der ikke er særligt sikrede, og på særligt sikrede afdelinger (Kofoedsminde), uden retskendelse, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn og for at forebygge eller forhindre ny kriminalitet. De yderligere indgrebsmuligheder omfatter f.eks. at undersøge, om en person er i besiddelse af effekter, som kan være farlige, at aflåse værelser og afdelinger om natten og at oprette særlige isolationsrum m.v.

Børne- og socialministeren trak den 29. januar 2017 lovforslaget tilbage.