L 197 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

(Kompensation for øget afgiftsbelastning og udvidelse af landevejsprincippet for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer).

Af: Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet
Lovforslaget forhøjer tilskuddet til kommunerne til ikkestatslige færgeruter til 68,4 mio. kr. i 2017, 74,3 mio. kr. i 2018 og 80,1 mio. kr. årligt fra 2019.

Lovforslaget udvider perioden, hvor tilskuddet kan anvendes. Kommunerne får mulighed for at anvende tilskuddet hele året med undtagelse af højsæsonen.

Lovforslaget giver økonomi- og indenrigsministeren hjemmel til at yde kompensation til kommuner for, at tilskud til nedsættelse af færgetakster er omfattet af momsloven.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 104 stemmer for forslaget (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Magnus Heunicke (S), Mette Hjermind Dencker (DF), Thomas Danielsen (V), Henning Hyllested (EL), Villum Christensen (LA), René Gade (ALT), Andreas Steenberg (RV), Anders Johansson (KF) og Karsten Hønge (SF)