L 182 B Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

(Skattefrihed for befordringsgodtgørelse under integrationsgrunduddannelse).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet
Lovforslaget vedrører skattefrihed for befordringsgodtgørelse under integrationsgrunduddannelse.

Det foreslås, at befordringsgodtgørelse, som udbetales som led i et integrationsgrunduddannelsesforløb, gøres skattefri i overensstemmelse med forudsætningen i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration af 17. marts 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 86 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 22 (DF), hverken for eller imod stemte 0.