L 174 Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven.

(Øget støtte til repatriering, genindførelse af resultattilskud til kommunerne og indførelse af absolut tilbagebetalingskrav m.v.).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet
Hensigten med lovforslaget er at gøre det mere attraktivt for herboende udlændinge frivilligt at vende tilbage til deres hjemland. Lovforslaget skal motivere flere til at benytte sig af muligheden for frivillig repatriering dels ved at gøre det mere interessant økonomisk at vende tilbage, dels ved at styrke vejledningen af flygtninge om muligheden for frivillig repatriering.

Lovforslaget er led i implementeringen af aftalen af 18. november 2016 om finansloven for 2017 mellem den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 84 (S, DF, V, LA, SF og KF), imod stemte 20 (EL, ALT og RV), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Dan Jørgensen (S), Martin Henriksen (DF), Jan E. Jørgensen (V), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Laura Lindahl (LA), Josephine Fock (ALT), Naser Khader (KF), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF)